Motivation i folkeskolen

Balancen mellem arbejde og fritid er skævvredet, og efter mange års vaner med for meget arbejde og for lidt fokus på familie, venner, fritid og sundhed – ja, så bliver livet ind i mellem tungt. Og når selv voksne kan have svært ved at finde de gode løsninger, så kan man kun forestille sig, hvor frustrerende det kan føles for en skoleelev.

Indimellem brobygningsdage, trivselsforløb og lærerkurser i engagerende undervisning, arbejder jeg sideløbende med optimering af arbejdsglæde, samt motivation og performance, blandt andet for direktørkredsen i et større pensionsselskab. I dette arbejde har det slået mig, hvor stor lighed der er mellem de udfordringer, jeg ser i voksenverdenen, og de sundheds- og motivationsmæssige udfordringer jeg møder i folkeskolens mellemtrin og udskolingsklasser.

Eleverne betaler prisen, når motivation ryger ud af fokus

No size fits all – og hverken i erhvervslivet eller i folkeskolen vil den samme løsning passe til alle. Derfor er det en enorm udfordring for lærerne at motivere alle elever med den samme metode. Under påvirkning af miljø og omgivelser udvikler både børn og voksne sig konstant, hvilket er den naturlige grund til, at vi også motiveres forskelligt og udvikler forskellige styrker og resurser. Først langt op i voksenlivet kan vi opleve at finde ind i livsfaser, hvor vi føler os rimelig stabile, og har en følelse af, at vi ved, hvem vi er, hvad vi vil og hvorfor.

Flere unge føler sig pressede både fysisk og mentalt. De krav, der følger med målet om, at alle elever skal blive så dygtige, som de kan, viser sig nu at give bagslag og udmønter sig i det stik modsatte.

Jeg oplever, at vi professionelle voksne, i vores forsøg på at hjælpe eleverne til at nå det næste kompetencemål, glemmer, at motivation er noget meget skrøbeligt, der skal kultiveres og holdes ved lige. Vi skal huske motivationen i alt, hvad vi gør sammen med eleverne, også når vi planlægger og udfører vores undervisning og klasserumsledelse i hverdagen.

Motivationen hos eleverne og lærerens relationskompetencer er fundamentet, som hele læringen bygger på. Det er en forudsætning for elevernes læring, at disse to punkter er i orden. Mangler de tvært imod, er alt andet ligegyldigt. Men hvordan kan vi skabe rammer i undervisningen, så eleverne udvikler en indre motivation for læring? Hvordan kan vi hjælpe dem med at bevare motivationen – og hvordan hjælper vi dem med at genskabe den, hvis den falmer eller forsvinder helt?

Kunsten at disponere sine kræfter

Jeg træner hvert år fire atleter op til en ironman; 3,8 km svøm, 180 km cykling og 42,2 km løb. Det er en udholdenhedsport, der, lige som et maraton, kræver den rigtige træning. Man kan med fordel håndtere elevernes skolegang med samme strategi som en Ironman! Uanset hvem du er, vil du knække undervejs, hvis du presser dig selv for hårdt og for hurtigt. På samme måde kan vi tænke på motivation og performance i folkeskolen. Vi skal passe på elevernes energi og motivation, så den kan holde i mange år. Driver vi rovdrift på dem, knækker selv de mest robuste. Du kan altid løbe stærkere og nå større mål, men nogle må sørge for, at eleverne holder igen, før balancen tipper til den forkerte side, og viser sig som skoletræthed, angst, vrede, afmagt og kedsomhed.

Bevar elevernes gnist gennem medindflydelse

I arbejdet mod en Ironman udvikler jeg individuelle, 4-ugers træningsprogrammer til atleterne. Her veksler jeg mellem røde og grønne uger. De røde uger er hårde, med ekstra meget træning, længere træningspas og mindre tid til restitution. Efter 2-3 røde uger sørger jeg for at indlægge en grøn uge, som er restitutionsugen, hvor atleten kan skifte fokus, have tid til familie og venner, og hvor kroppen kan bearbejde træningen. På denne måde kan jeg passe på atletens motivation og sikre en hensigtsmæssig progression uden skader og mental udbrændthed.

På de 12 måneders arbejde op til en Ironman forsøger jeg at udvikle atleten med fokus på, at hun ikke for ofte afviger fra den rette balance mellem de krav, der stilles, og de resurser, der er til rådighed. Når balancen er helt optimal opstår en tilstand af et perfekt flow. Denne tilstand er også værd at stræbe efter på elevernes vegne.

Jeg udvikler programmet i tæt samarbejde med kunden, så hun har medindflydelse på indholdet og træningsformerne. Jeg lytter til ønskerne, men i sidste ende er det mig, der afgør den endelige plan, fordi det er mit ansvar, og fordi det er mig, der har den professionelle viden.

Den samme taktik kan man med fordel bruge som lærer; tag eleverne med på råd. Dét, at kunne foretage til- og fravalg for at bevare sin egen motivation, overskud og handlekraft, er en afgørende personlig kompetence, som de ældre elever sagtens kan træne.

 

Elevens oplevelse af flow

Vi kan interessere os for, om den enkelte elev oplever at være i flow. Altså om der er overensstemmelse mellem elevens forudsætninger, interesser og kompetencer vejet op imod de krav og forventninger det enkelte fag og skolen stiller. Har vi et skarp nok øje for undervisningsdifferentiering – og differentiering i forhold til mængden af opgaver, lektier og afleveringer? Dette flow skal italesættes og undersøges med en oprigtig interesse i elevens oplevelse af undervisningen, og formuleringen af målet skal komme fra den rigtige mund og elevens egne bidrag af tanker, erfaringer og ideer er essentielt.

Arbejdet med elevplaner bør have en hyppig frekvens – eventuelt hver fjerde uge, så eleven ofte inddrages i arbejdet med at skabe de rette betingelser for sig selv. Dette arbejde og elevens indsigt i egen udvikling skabes i dialogen mellem læreren og eleven i en-til-en-samtaler.

For at du som lærer kan følge med i om eleverne føler sig i flow, og fornemme hvor og hvordan eleven eventuelt skal motiveres endnu mere, er det for det første vigtigt at undervisningen føles meningsfuld for eleven. Dernæst skal eleven føle, at han/hun slår til – og sidst men ikke mindst, skal eleven opleve, at han/hun har medbestemmelse i sin egen læringsproces. Disse tre trin er velkendte kriterier for, at undervisningen og læringsprocessen bliver motiverende for eleven.

Vær opmærksom på faldgruber 

Som afslutning af denne artikel har jeg valgt at medtage fire faktorer, som i min optik kalder på forandring:

• 10 års skolegang uden den rette mængde variation. Hvad kan vi gøre for, at undervisningen ikke flyder ud i et, så eleverne oplever alle 10 år lige meningsfulde?
• Lektier i ferierne gør ikke noget godt for elevens appetit og evne til at restituere. Vi har alle brug for pauser, fokusskifte og hvile, for ikke at brænde ud.
• Lektier gør ikke nødvendigvis eleverne dygtigere. Jeg ved, at dette emne deler vandene, men jeg mener, at lektier generelt skal begrænses til et minimum.
• Skoletrætte lærere. Jeg har desværre set en del mentale slåskampe mellem elever og lærere, som skyldtes lærere, der ikke brænder for gerningen mere. Jeg tog selv den svære beslutning i 2012, hvor jeg efter 13 år forlod et lærerjob i Gentofte Kommune.

Et konkret værktøj fra Skoleglæde.nu

Et af de springende punkter er at skabe den optimale balance i undervisningen uge efter uge, mellem et undervisningsindhold, indre og ydre krav, samt personlige resurser. I Skoleglæde.nu har vi derfor udviklet en række forskellige værktøjer – herunder vores Motivationshjul, hvor eleven kan tage temperaturen på sin egen skoleglæde og måle sit niveau af flow.

Eleven skal angive en overskrift til hver af de otte felter (fx et fag), og herefter vurdere hvert fag med point fra 1-10. På denne måde tegner der sig et aktuelt billede af, hvad der virker, og hvad der ikke virker.

Opgaven er nu at lade eleven definere, hvad der skal til for at løfte de fag, der ikke opleves hensigtsmæssige. Alle fag kan blive bedre, når vi designer en målrettet indsats mod det, vi ønsker løftet. Husk dog at fokus motiverer. Det betyder for eksempel, at vi ikke kan løfte fem fag i samme periode.

Lad jer inspirere af en SMART-målsætning; lær eleverne, hvordan man sætter Specifikke - Målbare - Accepterede - Realistiske og Tidsbegrænsede mål og indsatser.