Motion og bevægelse som løftestang til læring og trivsel

En stigende fremmedgørelse, sociale mediers påvirkning af liv og psyke, samt tårnhøje forventninger, presser både voksne og unge i en grad, vi ikke har set før. Vi kan ikke bremse udviklingen, men vi kan ruste os bedre til den, og det er netop målet; Skoleglæde.nu vil skabe balance og styrke elevernes alsidige personlige udvikling i fremtidens skole.

Et af omdrejningspunkterne i vores arbejde er elevernes personlige og sociale kompetencer, som ser ud til at blive udfordret i vores accelererende samfund med digitalisering og et stadig stigende fokus på de faglige præstationer. Men skoleglæde skal være et mål for alle – også lærerne. Med udgangspunkt i elevernes fysiske og mentale sundhed vil vi derfor hjælpe skoler i hele Danmark med at gøre eleverne klar til en fremtid med fokus på livsduelighed.

Fremtiden er digital – også for skolen. Det har vi valgt at tage til os, og har derfor samarbejdet med landets førende eksperter for at designe en række undervisningsforløb, som er tilgængelige online. Gennem korte film har vi gjort det let for lærere og pædagoger at arbejde med udviklingen af elevernes personlige kompetencer.

Drivkraften bag Skoleglæde.nu

Da vi i 2013 begyndte at udvikle læringskoncepter, der inddrager teamwork, motion og bevægelse, var det med målet om at optimere de faglige og sociale aspekter i undervisningen. God undervisning inkluderer og engagerer eleverne, og kræver at eleverne deltager aktivt og får succesoplevelser – helst hver dag i samtlige af timerne.

Drivkraften til dette arbejde bunder i fire kapitler af mit eget liv, som har været med til at forme fundamentet for en stor del af det, vi arbejder med fra morgen til aften i Skoleglæde.nu.

Det første kapitel handler om min egen skolegang, hvor blikket var rettet mod tavlen, mens både dage og fag smeltede sammen til en ensformig masse. Det andet har været mine 15 år som lærer i folkeskolen, hvor jeg som dansk- og idrætslærer har fået erfaring med bevægelse i den faglige undervisning. Her oplevede jeg, hvilken betydning bevægelse havde for elevernes trivsel og performance. Det tredje, er mine mange års arbejde med coaching og fysisk træning i og uden for Danmark, hvor jeg stadig er vidne til, hvad fysisk overskud betyder for den personlige udvikling. Det sidste, vigtige kapitel har været de oplevelser og erkendelser jeg har fået, når jeg har besøgt folkeskoler, handelsskoler og gymnasier landet over i forbindelse med mine lærerkurser, elevforløb og foredrag. De besøg har skabt en stærk oplevelse af, at vi har brug for et nyt læringsparadigme, og har samtidig gjort mig fortrøstningsfuld, idet jeg kan se, at vi så småt er på vej.  

Hvad er problemet i skolerne egentlig?

Vi ser en stigende polarisering i børns fysiske aktivitet, således at der både er flere, som er meget fysisk aktive, men desværre også flere der er meget fysisk inaktive og som udgør et stadigt voksende sundhedsproblem. Da børnene opholder sig på skolen i en stor del af deres hverdag, er det også vigtigt, at det er et sted, hvor børnene bliver støttet i at udvikle en sund og aktiv livsstil.

For tiden vurderes det, at hver femte barn i Danmark er overvægtig. Ifølge en undersøgelse fra WHO foretaget i 2016, ligger Danmark på 41. pladsen ud af 42 europæiske lande i forhold til 11-åriges motionsvaner – specifikt målt på hvor mange børn, der opnår Sundhedsstyrelsens anbefaling om en times daglig motion.

Ifølge Dansk Center for Undervisningsmiljø viser tallene fra den Nationale Trivselsmåling i 2016, at der er 26,1 % af eleverne i 4.-9. klasse, der keder sig så meget i skolen, at det betragtes som læringshæmmende. Samme rapport viser desuden, at kedsomheden stiger i de højere klassetrin.

Løsningen handler om vilje og prioritering

Når det har været så svært, at integrere motion og bevægelse i folkeskolen, selv her på 3. år efter folkeskolereformen trådte i kraft, skyldes det en række reelle faktorer og udfordringer, som vi skal forstå og derefter finde løsninger på, før vi kan komme videre og nå helt i mål.

En ny undersøgelse fra Dansk Skoleidræt viser, at 7 ud af 10 skoler vurderer, at de opfylder kravet om 45 minutters bevægelse i undervisningen. Jeg har alligevel min tvivl om, om det også er lykkedes, hvad angår udskolingsklasserne. Det baserer jeg på mine erfaringer fra elevforløb, som Skoleglæde.nu afholder flere af rundt om i landet hver eneste uge. Her oplever jeg både, at eleverne finder det uvant, mens flere lærere udtrykker, at de ikke ved, hvordan de skal integrere bevægelse i undervisningen på en måde, der også giver mening for det faglige indhold i undervisningen.

Men al begyndelse er svær. IT og internet har heller ikke altid været en del af undervisningen, men er på det nærmeste uundværlig i dag. På samme måde er bevægelse, som en del af indlæringsmetoderne, også en tilvænningssag, der kræver opmærksomhed og tilretning.

Gør det, du er bedst til

Der er flere grunde til at bevægelse i undervisningen har haft svært ved sin egen berettigelse. Først og fremmest på grund af manglende prioritering. Der var tydeligvis andre elementer af reformen, som stod foran i køen, såsom målstyret undervisning og synlig læring – alle skulle på kurser. Mange skoler forsøgte at løse opgaven med 20-30 minutters bevægelsesbånd, men det ved vi nu, ikke var tilstrækkeligt.

Det var heller ikke løsningen med den understøttende undervisning, der i en travl hverdag ikke blev så understøttende og bevægende, som den først var tiltænkt. Men hvorfor ikke? Fordi lærerne og pædagogerne ikke blev klædt på til opgaven, fordi den ikke kom alene og fordi man glemte noget helt centralt omkring motivation.

Helt fejlagtigt forventes det, at enhver lærer og pædagog efter en enkelt eller to kursusdage pludselig er de rene Tarzan’er og eksercits-sergenter, der nu har fået redskaber og viden omkring, hvordan de forvandler eleverne til topatleter og superhelte, samtidig med at vi springer alle rammer i den næste PISA-undersøgelse. 

Helt fejlagtigt forventes det, at en skolecertificering og en titel som bevægelsesskole sikrer lærerne tid og overskud til at forberede nye og angstprovokerende undervisningsformer inden klokken ringer. Til sidst er det forfejlet at forvente, at lærerne i en travl hverdag – hvor end de gerne ville – har tid til at facilitere komplekse, didaktiske strukturer, der alle kræver ærteposer, fluesmækkere og laminerede ark med tyske verber, eller at lærerene med et knips får alle eleverne til at klatre i træer efter navneord.

Når vi ikke møder lærerne på deres talent, står arbejdsglæden i fare og de kan miste flow i deres arbejdsliv. Jeg mener ikke, at man har mødt lærerne i deres styrker og i deres helt naturlige ønske om, at arbejde med det de er uddannet til og dermed føler sig trygge ved. Derfor skal vi i højere grad inddrage eleverne og især i de større klasser er der langt flere muligheder for at give dem dette medansvar. 

De rigtige værktøjer er afgørende

På et kursus for nogle år tilbage mødte jeg en fysiklærer, der smed kortene på bordet: ”Jeg er den klassiske fysiklærer – jeg kommer jo kun til at bevæge mig ved en fejltagelse”, fortalte han. Han mente aldrig, at han kunne komme til at lære det. På det tidspunkt besluttede jeg mig for, at jeg ville udvikle et redskab, som selv Simon kunne bruge til at få motion ind i fysikundervisningen, når behovet var der. Det blev starten til bevægelsesprogrammerne på Skoleglæde.nu, som de ser ud nu.

At bede den gamle fysiklærer med rygproblemer, men som har en stærk, faglig stolthed og en kæmpe viden om sit fag, om pludselig at skulle motivere eleverne til noget helt andet, end hvad han selv brænder for, er et helt urimeligt krav. Det svarer til at bede en ivrig trommespiller om at spille violin, eller at bede en dreng, der elsker fodbold, om at gå til keramik. Det er vigtigt at erkende, at alle lærere er forskellige, hvilket er grunden til, at Skoleglæde.nu har udviklet en række værktøjer, som kan bruges som de er, men også giver rum til at improvisere.

Vi skal alle være klar til at udvikle os i vores arbejdsliv, men når et forslag møder så massiv modstand, må vi finde på nogle nye veje til at nå målet. Skolerne og kommunerne har mulighed for både at prioritere bevægelse mere, og samtidig støtte lærerne i at udvikle undervisningen i den rigtige retning, ved at sørge for brugbare materialer, frem for at påtvinge dem en undervisningsform, der ligger så langt fra lærerens praksis, at det bliver umuligt.

Brug lærerteamets kompetencer fornuftigt

Vi skal lede efter en løsning, hvor vi differentierer forventningen til lærerne, præcis som når vi tilpasser materialer til eleverne.

Brug teamets interesser og kompetencer så fornuftigt som muligt. Det er ikke et krav, at alle fag hele dagen skal være aktive. Se på elevernes skema og sæt jer i deres sted. Hvis det var dit skema, hvornår ville du så ønske, at I kom ud i den friske luft eller fik lov til at lave en gang stafet? Det er ikke meningen, at hele undervisningen laves om, så alle hinker rundt ude i skolegården hele dagen.

Vi hører lettelsens suk på vores lærerkurser, når vi indledningsvist fortæller, at det gode resultat kommer, når lærerne gør det, de plejer, i 80 % af tiden og eksperimenterer med aktiv undervisning i de sidste 20 % af tiden. Ofte tror nogle lærere tilsyneladende, at det kræver gennemgribende ændringer at integrere bevægelse i undervisningen, men det er langt fra nødvendigt. De bedste resultater viser sig ved få, men effektive ændringer.

Hver klasse skal finde sin egen vej

Ikke to klasser er ens og det er lærerne heller ikke. Der skal kigges på de fagdidaktiske muligheder, de fysiske rammer, klassens niveau af trivsel og så videre…

Har klassen et højt trivselsniveau, hvor eleverne tør være sig selv og tør være fysiske? Så kan du vælge nogle mere avancerede og komplekse, aktive undervisningsmetoder.

Har du lige fået en ny klasse, og kan du mærke, at klassekulturen er svag, og at der ikke er en kultur for at være fysiske sammen, eller registrerer du et for højt stressniveau i forhold til at eleverne skal være cool, eller hele tiden skal positionere sig selv, så kan du være nødt til at starte stille op, for eksempel med en walk-and-talk, basis-aktivitet, når muligheden er der. En god idé for at imødekomme de psykologiske aspekter, der altid skal tages højde for, når vi skal have succes med bevægelse i undervisningen, er at dele klassen op i tre grupper og lave tre værksteder af 10-15 minutters varighed. Her kan et af værkstederne være en fysisk aktivitet eller CL-struktur. På den måde har du selv mere overblik, og der er plads til, at du kan lave grupperne, så tillidsniveauet stiger.

Brug tid i teamet hver uge og tal om det I gør: det, der virker, og det, der ikke gør. På den måde kan I finde frem til de ting, I mener, der kan lade sig gøre i netop jeres klasse. Det er tilladt at tænke kreativt og finde den form og det indhold, der passer til den enkelte klasse med de elever og lærere, den består af. En god idé er at inddrage eleverne i løsningen. Tænk desuden over, om skolens ældste elever kan bruges på nye, kreative måder, om I er gode nok til at inspirere hinanden gennem vidensdeling, eller hvordan I for eksempel kan udnytte teknologi til at skabe motivation hos den enkelte lærer.

Elever har brug for glade lærere

Det vigtigste er, at vi skal kunne se os selv i det arbejde, vi skal udføre, ellers fører det til stress og mistrivsel. Eleverne har brug for glade lærere og det er kun muligt, hvis man har et arbejde, hvor man bliver udfordret tilpas, føler sig kompetent og hvor man har tid til at gøre det ordenligt. Det er her, vi får oplevelsen af at lykkes og gøre en positiv forskel for en ny generation, hvilket for mange af os lærere er en vigtig drivkraft.

Tak for din tid og rigtig god arbejdslyst

KH Henrik

 

Vi her fra Skoleglæde.nu hører meget gerne din mening og lytter til din praksis. Måske har du en god ide og du er altid velkommen til at deltage i debatten på Skoleglæde.nus Facebook side eller kontakte os.